Fornöfn - Pronominer

Afturbeygð fornöfn

  
Skrifaðu afturbeygðu fornöfnin inn eftir því sem við á. (mig, os, dig, jer, sig)


1. Du skal skynde .
2. Drengen faldt og slog .
3. Hun tænkte længe om.
4. Skal vi ikke sætte her?
5. Jeg vendte hurtigt om for at se hende.
6. I kan ikke forestille , hvor overrasket jeg blev.
7. Der var ikke en vind, der rørte .
8. Der var en mængde fugle, som havde sat i æbletræet.
9. Du har vist spist for meget i julen; du har jo lagt ud.
10. De glædede meget til at komme på ferie.
11. Hr. Petersen, vil du være venlig at sætte ved bordenden.
12. Fru Hansen og frk. Bank. I må skynde at skrive disse breve, inden I går i dag.
13. Det er ikke pænt at vende om efter folk på gaden.
14. Jeg ved ikke, hvordan maskinen virker; vi må prøve frem.
15. Jeg tror ikke, det kan betale at købe den billigste radio.